Hvidmetal byggesæt

Generelle tips vedrørende hvidmetal byggesæt

Før du starter med at samle et byggesæt i hvidmetal, skal du kontrollerer at alle delene samt rense dem for støbegrater og indløb.
Da der under støbningen er anvendt talkum, skal alle delene renses og dette gøres ved at afvaske delene i varmt sæbevand.

Når delene skal samles kan de limes eller loddes sammen.

Vælger man at lime dem sammen, bruges der 10 sek. lim til at holde delene sammen, derpå limes der efter med to komponent lim.

Vælger du at lodde dem sammen skal der udvises meget stor forsigtighed, da hvidmetal smelter ved en temperatur på ca. 180 - 210 grader C.
Til at lodde med anbefaler vi at du bruger en loddekolbe (loddestation) der kan justeres i temperatur, en passende temperatur er ca. 225 grader C.
Husk at bruge loddefedt.

Før du samler delene skal du altid prøve, om delene passer sammen inden de limes eller loddes.


Før modellen males skal eventuelle ujævnheder/samlinger spartles og slibes.
Til grundmaling anbefales zinkfosfat grunder som har en stor vedhæftnings evne, samt er et godt grundlag for den videre bearbejdning.
Før du begynder at male din model skal du sørge for at affedte den.
For at opnå det bedste resultat med bemalingen anbefales det at sprøjtemale fremfor at penselmale, da for meget maling kan dække de små detaljer.
Efter bemaling og litrering anbefales det at give modellen et lag halvblank klar lak, da dette gør modellen mere slidfast.

Til sidst monteres vinduesglas som laves af klar plast, samt lys på og i modellen hvis det ønskes.

Herefter er det blot at ønske god arbejdslyst samt held og lykke med dit byggesæt.

Kim Møller
Tikøb Hobby & Hvidmetalstøberi