Byggevejledning til Tikøb Hobby's model afDSB Traktor 56 & 57Bedre kendt som "Olsenbanden traktoren" |
DSB købte disse to små traktorer fra Ministeriet for Offentlige Arbejder (som DSB selv sorterede under) i 1956. De var bygget at Pedershåb maskinfabrik i 1953.
Traktor 56 var hele sit DSB liv tilknyttet værkstedsområde Århus. Udrangeret 1973 og ophugget 1977. Begge traktorer var oprindelig malet “traktor grønne” 56 beholdt tilsyneladende denne farve til udrangering.
I 1975 fik den en vigtig rolle i filmen "Olsenbanden på sporet". Den fortsatte med at blive benyttet af Cvk Kh fra 1976-80. Byggesættet er lavet så det passer til nr. 57, men med få ændringer kan det også bruges til nr 56.
Byggesættet indeholder følgende dele:
Det nødvendige værktøj er vist sammen med den næsten færdigbyggede model, fra højre: Skalpel eller lille hobby kniv, spidstang, 0,5mm og 0,3mm bor, juvelèr fil, pincet, glaspensel, lille vinkel samt to slags lim: tyndt flydende plastlim og cyanolit (10 sec. lim).
Gennemlæs hele vejledningen først og identificer de forskellige dele, det gør samlingen meget lettere. Den første operation er boring af de afmærkede huller på det støbte chassis: De tre huller i hver side langs underkanten bores op med 0,5mm bor, resten bores op til 0,3mm. Derefter files spidserne af akslerne således at de kan klipses på plads og stadig dreje frit. Eventuelle støbe grater på undervognen fjernes forsigtigt med en fil eller skalpel. Næste operation er montering af rammerne omkring vinduerne, først gør man sig klart hvor de forskellige rammer hører til: For- og bagvæggens rammer sidder samlet i hver sin række, hvorimod de to siders rammer side over hinanden ude til den ene side af det lille ark. Det anbefales at montere rammerne inden sidestykkerne frigøres fra arket: En vinduesramme ad gangen frigøres og placeres, derefter limes den på plads ved at køre en lim pensel rundt indvendigt i vinduet indtil man er tilfreds med placeringen.
Man kan også udelade denne proces da vinduesrammerne godt kan undværes på disse traktorer uden at det vil virke påfaldende. De to midterste vinduer på førerhusbagvæggen kan erstattes af den medfølgende 2mm tykke plastklods, som i en periode har været monteret på dette sted. Inden den limes på plads skal den files skrå på siderne.
Nu frigøres bundpladen fra fræsepladen, det er en fordel, på dette tidspunkt, at lave et afstandsstykke af noget af det tilovers værende plast, dette afstandsstykke skal være samme længde som førerhuset. Førerhusfronten frigøres og de to skrå sider bukkes mod den fræsede bukkelinie. Yderkanterne af fronten skal forsigtigt files/skrabes skrå, der hvor siderne skal limes på senere.
Fronten limes foreløbig kun fast på midten, de to ”vinger” limes fast samtidig med sidestykkerne brug en vinkel til at kontrollere at fronten står lodret!
Dernæst limes bagvæggen på plads, igen bruges vinkelen til at kontrollere at gavlen står lodret.
Det er vigtigt at både for og bagvæggen flugter med bundpladen der hvor siderne skal monteres. Det omtalte afstandsstykke kan med fordel monteres mellem for og bagvæggen og således at det vil støtte taget på midten.
Inden siderne limes på plads skal du bestemme om dørene skal være lukkede eller åbne? De små dørplader tilpasses bedst ved forsigtigt at runde hjørnerne forneden, dernæst limes de på plads, det ser bedst ud at døren ligger lidt dybere end siden. Man kan også vælge at døren skal stå åben, enten ved ikke at lime nogen dør i eller vente til førerhuset er samlet.
Siderne limes først på bunden og bagvæggen, det er vigtigt at de flugter med bagvæggen.
Den skrå del af fronten tilpasses og limes på plads, når limes er tør files / skrabes den udragende kant af sidestykket således at det flugter med den skrå del af fronten, her skal man være meget forsigtig, især vis man har monteret vinduesrammer.
Nu kommer turen til det forreste bufferbræt: De små trekantede stykker frigøres og limes på undervognen i de dertil lavede fordybninger med Cyano (10 sec) lim. De to støbte buffere afkortes, så de ikke går igennem bufferbrættet og de limes i med Cyano, pas på de kommer til at sidde pænt, hullerne er lidt for store.
Inden det bagerste bufferbræt monteres limes førerhuset på undervognen, check at det ikke ”rider” på grater og at det slutter helt tæt til motorkassen. Også her bruges Cyano lim. Nu er turen kommet til støtterne til trinbrættet, før de skæres fri af fræsepladen bør den tynde ”hals” skrabes lidt på kanterne, så den bliver lidt rund, det er den der skal presses ind i hullerne nederst på undervognen, det kan blive nødvendigt at gå hullerne efter en ekstra gang evt. med et lidt større bor, men det er en fordel at de går lidt stramt: De presses på plads med en spidstang og limes med cyano fra bagsiden, pas på at de er helt på plads og flugter.
Til sidst limes selve trinet på.
Nu er turen kommet til håndgrebene: De bukkes af den medfølgende 0,3mm tråd, som først rettes så den er helt lige, det gøres f.eks. ved at trække den mellem en negl og en finger.
For at få håndbøjlerne til at sidde helt ens kan man bruge et stykke karton til at holde afstand med, bøjlerne limes på bagsiden med Cyano.
Til sidst limes de fire lygter på plads, til lygterne på bagvæggen skal der bores to ?mm huller under de yderste vinduer.
Nu er vi nået til et afgørende punkt i byggeriet. De eneste dele som endnu ikke er monteret er taget og vinduerne. Rækkefølgen af montering af disse dele afhænger af hvordan man har tænkt sig at male modellen.
Nogle forslag: Skal modellen sprøjtemales må den først males i hovedfarven (orange, grøn eller sort) derefter må førerhuset males creme indvendigt, vinduer monteres, taget limes på og males gråt, på den rød/sorte må førerhuset males rødt med pensel, vinduerne kan evt dækkes af med maskol, et violet gummeagtigt fluidum, som nemt kan trækkes af efter endt malerarbejde. Til allersidst sættes en lille klat sølv maling i hver lygte og traktoren litreres" God fornøjelse Vagn Holstein |